Pedel Leif Olsen, selv tidligere elev på skolen, stod for rundvisningen på skolen, som har ændret sig meget, siden vi gik der i 60'erne - i hvert fald de fleste steder. Det sjove var måske de steder, hvor intet havde ændret sig.

Ved selve indgangen var første ændring. Her kunne man førhen gå direkte igennem til den store skolegård, hvor man nu måtte gå til venstre ind i aulaen, som til gengæld var vokset en del. Her er nu også bibliotek, og rummet er større og mere lyst.

Det gamle flygel stod der stadig, og måtte ikke flyttes, da det  så ikke stemte mere. Jens Jacobsen efterlyste den isbjørn, som førhen stod på flyglet. Senere opstod der dog tvivl om, hvorvidt det var en isbjørn eller en kano, som havde stået der. Kanoen stod nemlig i skabet med udstoppede fugle, dyr m.v. Dette skab var flyttet ud i bagerste gang ved fysiklokalerne.

I vores gamle klasselokale for 7. klasse var en mindre revolution i hvert fald sket. Her stod PC'er langs alle vægge på rad og række. Det var jo dårligt opfundet, da vi gik der i sin tid. Et kig på flere lokaler afslørede dog, at de gamle kort, som stadig hang på deres pladser kunne vise stater som DDR, Sovjetunionen osv.

Den lange gang var i det hele taget flyttet ud i skolegården, uden denne virkede mindre af den grund. Til gengæld blev rummene større, og i det hele taget så skolen i det store hele godt ud, godt renoveret og stadig med noget af det originale bevaret - så som husgernings-, fysik og sløjdlokale. 

I den lille gang, hvor 1-3 klasse førhen holdt til, var der også sket nyt. Her var SFO og Klub, henholdsvis for de små og de større, hvor lidt af området dog var fælles. I klub-lokalet var fornyelsen meget tydelig med et køkken, som sagde spar-to til de fleste deltageres egne ;-)

Et kig gennem vinduerne til den lille skolegård røbede dog også, at den var blevet udvidet en del og udstyret med en del moderne legeplads udstyr. Fælles for store og lille skolegård var dog, at man stadig kunne komme i læ og sætte sig på de sandsynligvis originale bænke.

Toiletterne i skolegården var dog stadig de originale med træk og slip, og uden toiletbrædt. Det var udgaverne, hvor der var et par træstykker på hver sige toilettet - både på drenge- og pigetoiletterne. Jeg selv var for første gang nogensinde en tur inde på pigetoiletterne og kigge, og var ved denne lejlighed ved at blive låst inde... Det havde lige været til en eftersidning i gamle dage.

I kælderen under "de små klasser" fandt vi fortsat formningslokalet, som dog også kunne bruges til billedkunst m.v. Det var tilsyneladende stadig det originale trægulv, som indrømmet var ganske flot, men måske nok lidt slidt efterhånden. Dette rum kunne også tages i anvendelse, hvis der skal flyttes elever til Hårslev Skole fra nedlagte skoler omkring, hvis ikke den selv ender som lukningstruet. Det håber vi da bestemt ikke sker.

Nostalgien kunne blomstre i fuldt flor, da vi kom ind i gangen med depot-, fysik-, husgerning-, sundheds- og den gamle biblioteks afdeling. Det var som at træde ind i fortiden, da vi trådte ind i husgerningslokalet. Vi kunne næsten fornemme Fru Bendixen sidde på sin plads forrest i lokalet. En plads som var hævet over resten af lokalet med 2 trin op til kateteret.

Hele rækken med pladserne omkring det store bord i midten stod nærmest urørt siden 1960'erne. Der var stadig fliser på bordet, udtræksplader lige under til hver enkelt og ellers skuffer og skab ved hver plads, hvor alt skulle være 100% rent og talt op efter hver time. Man fik dengang tildelt nogle numre fra 1-6, som skiftede fra gang til gang og forklarede, hvad man skulle lave, om det var hovedret, bagning, på vaskehold eller hvad det nu betød.

Henrik kom også i tanke om, at han og jeg engang stod for at koge kartofler. Vi fulgte opskriften slavisk, og vi sværger - der stod ikke noget om, at man skulle tilsætte vand, når man satte dem over gasblusset i gryden. Fru Bendixen var dog ikke imponeret over den duft, vi dermed kunne frembringe i lokalet.

Else var ganske vist ikke kræsen i sin barndom, men der var dog grænser for, hvad hun ville spise, så det lykkedes hende sommetider at snige sig hen til skraldespanden med en portion af, hvad man nu havde fået lavet. I øvrigt var det første vi nogensinde lavede dengang, en omelet, hvor vi kæmpede en del med at få skilt blommen fra, uden det hele blev blandet, før hviden var pisket stiv.

Fysiklokalet bar heller ikke det store præg af, at samfundet har udviklet sig markant de seneste 40 år. Her stod stadig kolber og diverse el-udstyr til diverse forsøg. Den gamle el-tavle hang også på væggen, og "osteklokken", hvor vi kunne skabe vacuum hvilket var ganske morsomt med en flødebolle eksempelvis.

Lamper og loft i lokalet var klar til udskiftning, hvilket pedellen sandsynligvis selv ville skulle gøre, evt. med en praktikant.

Det gamle bibliotek rummede nu musik-lokale, og der blev tydeligvis øvet til noget, der kunne minde om skolekomedie. Dette ville også involvere pedellen, som der fungerede som lydmand, scenemester osv.

Gymnastiksalen lignede faktisk også sig selv, dog var der kommet nyt loft op. Det havde vist nok været rimelig nemt at få det gamle ned, da det stort set var ved at falde ned af sig selv.

Scenen var der stadig, men det var ikke nogen specielt behagelig duft der mødte en bag scenen. Det lugtede unægteligt ret muggent, nærmest som i en gammel fugtig kælder. Mere om det kan studeres på de billeder der er lagt ind.

Sløjdlokalet lignede også sig selv. Ganske vist var der lidt tvivl om, hvad enkelte redskaber skulle anvendes til. Et af dem lignede et torturredskab, som sløjdlærer Egelund måske skulle have brugt til at klemme ulydige elevers fingre i. Det viste sig dog, at det også havde anden anvendelse ;-)

Rundvisningen sluttede i skolegården i flot solskin. Her skulle vi lige have os en sodavand af mærket "Coca Cola", "Odense Pilsner" m.fl. ... så vidt jeg husker. Vi klemte os sammen ved 2 bord-bænke sæt, hvor der måske havde været god plads til os, da vi gik i 7. klasse, men hvor vi nu syntes at sidde ret tæt. Måske træet er krympet i årenes løb... 

Henrik mente i hvert fald, at der var uligevægt på vores bænk i den ene side, og advarede mig mod at bænken gav efter med risiko for at jeg endte på taget af "de små klassers" bygning.

Alle overlevede dog uden skrammer, og vi tog så videre til Hårslev Hallen i de biler, som var til rådighed. Selv kørte jeg med Benedikte, som benyttede lejligheden til at køre bilen hjem. Det var jo lige i nærheden.

Læs videre på fanebladet "Fest i hallen"

31.10 | 09:36

Jeg har læst jeres indlæg de er fantastiske. Men hvad er der sket med de ...

30.07 | 17:24

Den leader Jeg også efter Mener den hedder jammer pg jag men Jeg kan i...

21.03 | 16:47

Marius Jensens kone hed Marie Andersine Klivager, datter af Anders ...

23.10 | 05:40

skønne knallert, bare man dog kunne købe en sådan