Hot News 70erne

Lørdag den 7 feb 1977 var en større delegation i Odense for at se på plader, sko osv. Min Escort-service (Ford Escort) havde Pia, Hans-Kurt, Ella og Carl med, imens Lord Peter i Volvo havde Helle, Erik og Lena med. 

De skulle først i Sahlertz og købe singleplader - 1 stk blev det til. Siden et par mere i Fona. Ja det var vel før Mp3 filernes tid. Dernæst skulle vi via en skoforretning efter sko til mig, og nej det var ikke ude på Lindø, men i Rosengårdcentret. Hans-Kurt var lidt desorienteret, da han midt i skobutikken udbrød "Er I sikre på vi kan købe sko her" ??

Hele flokken skulle så samles ved OBS cafeteria (som i dag hedder Kvickly). Her skulle det efter sigende være lykkedes for Peter at tabe sennep ned af Helle, imens Erik og Jan ikke helt kunne finde ud af, hvordan man hælder sodavand over i et glas... Pia holdt sig til pommes frites, da hun syntes pølserne lignede noget andet, dog uden at sige HVAD dette andet så mon kunne være.

Fra centret skulle flokken så i svømmehallen i Bolbro. Desværre kørte jeg forrest, så det lykkedes at køre forbi i retning mod Tommerup, som jeg jo kendte bedre. Ganske vist blinkede Peter med lygterne bagved, men mine passagerer vinkede blot, da de troede det var for at hilse på dem...

I Tommerup viste det sig hurtigt at kun 4 ud af de 9 skulle bade, så resten gik i cafeteria i stedet. Vanskræk kunne man måske kalde Erik, Peter, Helle, Ella og mig, eller havde vi blot ikke badetøj med. I stedet kunne vi jo så spise endnu flere pommes frites og få en kølig pilsner.

Erik mente ikke, at vores bord var rent, så da han så en servitrice i det fjerne sagde han stille og roligt "Pusser, kom lige og tør vores bord af". Det var næppe meningen hun skulle høre det. Desværre stod en anden servitrice lige bag ham, så hun følte sig truffet, men kom dog og tørrede bord af - dog uden det store smil på!

Heldigvis brugte Erik ikke sin vanlige formulering "Hej Pusser, kom over til farmand og få lidt Je t'aime"...

Fodbold - disco - fodbold - disco, som vi dog kunne

Lørdag den 19 januar 1978 kunne man vel som så mange andre lørdage i den tid kalde for dagen derpå, efter en Hårslev kro tur fredag aften og den halve nat. Denne dag var på ingen måde nogen undtagelse, men selvfølgelig var vi da friske til at tage en ny tur.

Lørdag eftermiddag var der indendørs fodbold i Bogense Hallen, og Særslev var igen stærkt repræsenteret. Karin scorede for Særslev i første kamp, som blev vundet 2-1, men i de følgende 4 kampe var det Conny, som satte scoringer ind, hele 6 træffere blev det til, imens hendes storesøster Susanne også fik scoret en enkelt gang. 

Det blev til 7 ud af 10 mulige point og en 2. plads i mini turneringen ud af de 6 hold. Hjemmeholdet Bogense vandt. Det var ikke første gang Conny var topscorer, det var vist en vane for Særslev holdet på den tid. De tabte til Klinte/Grindløse, som der fik deres eneste point, imens de fik 2-2 mod stærke Bogense og vandt resten.

Efter kampene gik turen mod Odense, ud til Steen, som så ofte før. Jeg havde Conny, Karin og Susanne med i bilen. Hos Steen blev vi sendt på indkøb. Det var før Netto, Fakta og weekendåbne brugser, købmænd osv, så kl. 12.00 lørdag var der lukket. Så det hed bagere, kiosker eller tankstationer.

Steens indkøbsliste lød på "Hent chokolade og is på tanken. Derefter hentes kager, brød og budding hos bageren" Ved ikke hvem der skulle bruge budding? Så vidt jeg husker, var det heller ikke det, som Steen mente, men det var det som der stod. 

Tilbage med indkøbet var Peter, Anne og Merethe (Basse) dukket op. Peter gik og vendte pigerne på hovedet, ved ikke helt hvad den øvelse gik ud på, men Karin mente at pigerne burde slå sig sammen og vende Peter på hovedet i stedet... Således endte alle rodet sammen på stuegulvet.

Efter spisning af den sjov blandet ret bestående af stegte (brændte) ris med pølser i skiver (sjovt skårne skiver), rester af frikadeller (lige så sjovt udskåret) med tilhørende ketchup, sennep og remoulade - ja så kørte vi atter mod Hårslev Kro. Party igen...

I Hårslev så deres DJ lidt kedelig ud, så Conny og jeg kørte til Hindevad for at hente mine egne plader og overtage DJ tjansen sammen med Erik på kroen. Det hjalp, og gæsterne strømmede på dansegulvet... Ja, sådan stod der altså i Natposten nr. 71, så det må passe ;-)

Den sidste time på kroen syntes folk dog at være lidt sløve. Steen benyttede chancen til selv at køre Karin hjem i min bil, og efterlade Conny og Jan på kroen. Dristigt, for det tog laaaaang tid for Steen at få kørt Karin hjem. Han var dog tilbage til kroens lukketid, så Conny og jeg samt plader kunne komme til Hindevad med rundstykker. En lidt usædvanlig flok på kun 3 deltagere. Lena og Finn var dog også i huset derhjemme i Hindevad.

Endelig ved 4-tiden kørte vi så mod Odense med Steen. Her kunne vi også atter rende ind i folk, for Quist var også på færde her. Han havde været i byen lokalt og mødte os tilfældigt. Så kunne vi småfeste videre lidt endnu.

Da Conny så endelig op af søndagen var hjemme igen, udbrød hendes mor såmænd kun "nå kommer du allerede" ;-)

Karneval på Søndersø Skole. Inge-Dorte nr. 3

Sidst i februar 1977 var der karneval i Søndersø Skole. Der må have været en delegation med fra Særslev også, da flere af vores kendte ofre var med også. Inge-Dorte eksempelvis var klædt ud som enlig far, hvilket indbragte en 3. plads blandt de bedste forklædninger.

Lena var klædt ud som baby med dukke, sut og hængerøv. Ikke mindst det sidste blev bemærket af Steen, som var med, da karnevalsdeltagerne blev afhentet af vi andre, som allerede tænkte i næste træk - Hårslev Kro om aftenen.

Erik var også udklædt, endda som transvestit med rottehaler, skønhedspletter, eyeliner og dejlig strutkjole. Naturligvis også en passende BH, selv om kan klagede over at hans bryster ikke var nær så store som Pias. Pia selv var i øvrigt udklædt som haremspige.

Turen fortsatte på Hårslev Kro om aftenen, stadig med udklædte karnevalsfolk. Nogle af de faste fulderikker kiggede nok en del, for det var ikke almindeligt at se Inge-Dorte med overskæg, ej heller Erik i dametøj.

Det stod her klart, at Peter havde scoret en ung dame ved navn Birthe fra Særslev. Det blev fra flere sider også påstået, at jeg skulle have haft noget kørende med en Lillan, også fra Særslev - men kan det nu også passe ;-)

Bar røv midt om natten på Bogense Havn

Lørdag den 25 juni 1977 var som næsten hver uge atter kro-tid. Steen og jeg havde i de uger særligt kig på et par piger fra Veflinge. Steen havde mødt Glenni aftenen før, hvor han havde tilbudt, at jeg nok skulle køre hende hjem... Hmmm, det var nok før han fandt ud af, at hun boede i København, men var på familiebesøg i Veflinge.

Hendes veninde Kirsten fra Hedeboerne havde jeg snakket med en del gange før fra min tid i Veflinge Brugs, og hun var på ingen måde blevet mere kedelig et par år efter... så fy Jan. Nå men de var til stede igen, så jagten kunne begynde. 

Det lykkedes dog ikke Steen at overtale Glenni til at flytte til Fyn snarest muligt, så han måtte handle imens han kunne... Jeg selv snakkede en del med Kirsten. Ja både Erik og Peter påstod at jeg langt mere end snakkede med hende, men det står der ikke noget om i Natposten, så mon det nu også kan passe ;-)

Efter krotid tog Veflinge pigerne hjem, og vi andre satte kurs mod Bogense, for nu ville Steen, Knuddi, Henrik og Pia ud og bade... kl. godt 2 om natten. Som sagt så gjort. Knuddi måtte dog låne et par underbukser han kunne bruge til badning, imens Steen nøjedes med sin lange t-shirt.

Ifølge Natpost bladet kunne man se Steen løbe langs havnemolen med bar røv og med Quist efter sig med en cigar i hånden... Det endte dog vist nok ikke med Clinton lignende affærer med cigarer osv.

Efter badetid, deltes flokken. Nogle kørte hjem, men Quist, Steen, Knuddi og jeg fortsatte i Fredskoven i Bogense. Mod tidligere aftale kunne vi her atter møde Kirsten og Glenni, hmm, skulle de ikke hjem? Sagde de ikke noget om det? Kunne da ikke passe, at vi var blevet snydt...

I hvert fald var Steens Glenni i en hed omfavnelse af en anden ung gut, da vi kom ind på diskoteket. "Min" Kirsten var dog mere glad for at se os igen, så her kunne jeg hurtigt genoptage min "snak" med hende. Det forhold varede i længere tid. Vist nok næsten 2 uger.

Et lettere drama udspillede sig i den lille afdeling af Fredskoven, altså diskoteket. Her var udsmideren inde for at smide discjockeyen ud, som var blevet så fuld, at han var faldet i søvn. Men han nægtede at gå, da han blev vækket igen - 3. gang...


Erik forulemper servitrice i Tommerup

Nyeste kommentarer

31.10 | 09:36

Jeg har læst jeres indlæg de er fantastiske. Men hvad er der sket med de ...

30.07 | 17:24

Den leader Jeg også efter Mener den hedder jammer pg jag men Jeg kan i...

21.03 | 16:47

Marius Jensens kone hed Marie Andersine Klivager, datter af Anders ...

23.10 | 05:40

skønne knallert, bare man dog kunne købe en sådan